
Vi er stolte her hos Jore Copenhagen over at kunne præsentere vores smukke, nye, håndbroderede produkter, bestående af puder og vægtæpper. Produkterne er producerede i samarbejde med en Indisk organisation, der kæmper for kvinders rettigheder i Indien og hjælper dem med at komme i beskæftigelse, så de kan forsørge deres familier. Organisationen opererer omkring Ahmedabad og hjælper kvinder på tværs af alle religiøse baggrunde som hinduisme, islam og kristendom. I forbindelse med en inspirationstur til Delhi blev Jores hoveddesigner, Josephine Reich, introduceret for organisationen og forelskede sig i deres unikke håndværk og vision. Både puderne og vægtæpperne er af 100% bomuld, og de håndbroderede motiver er inspireret af den gamle indiske malestil, kaldet kalamkari. I oldtidens Indien blev kalamkari-malerier og broderier brugt til at fortælle historier om den hinduistiske mytologi. Sidenhen, under koloniseringen af Indien, tog briterne stilen til sig som dekorative elementer på blandt andet tøj.
I samarbejdet med organisationen er vi utrolig glade for at kunne støtte disse kvinder og være med til at gøre en forskel. Det kan give deres børn en skolegang og bedre levevilkår. I efteråret 2020 går rejsen igen til Indien for at besøge organisationens hovedkvarter i Ahmedabad og alle de kvinder, der hjælper os med at producere disse fantastiske produkter.