Jore på Nørrebro | Boligreportage

boligreportage nørrebro jore copenhagen 

Jore Copenhagen er taget på besøg hos 29-årige Christine, der bor i en 100 kvm. stor lejlighed på Sankt Hans Gade på Nørrebro, sammen med sin kæreste Rasmus og deres 3 måneder gamle datter Camille.

 

Hvad kan du bedst lige ved området?

Det er et roligt område, selvom det ligger på Nørrebro. Det er meget lokalt, og det byder på mange små butikker, caféer og så er søerne lige ved siden af, hvor jeg tit går tur med barnevognen. Derudover giver området lidt et Paris-vibe, hvilket jeg er vild med, da jeg bliver inspireret meget af det franske.

    

 boligreportage jore copenhagen italiensk håndmalet keramik
 

 

Hvad har i lavet ved lejligheden, siden i flyttede ind?

Vi flyttede ind i august måned og da vi overtog lejligheden, havde den brug for ordentlig omgang. Vi har både lavet nyt køkken, badeværelse, vægge og gulve. Det gode ved renoveringen var, at vi kunne sætte vores eget præg på lejligheden og lave den så den passer til vores stil.

 
triple cane black lampe  triple cane black lamp 

 

Hvilken stil vil du beskrive jeres indretning?

Vi har sørget for at gøre lejligheden så lys som muligt, hvilket man kan se med de hvide vægge, lyse gulve og jordfarver, der er i indretningen. Selve indretningen er inspireret fra Frankrig, især det sydlige Frankrig i Provence. Her har vi sørget for at kombinere de lyse overflader med det franske, så det får et lyst, enkelt og romantisk udtryk. Vi er vild med at finde gamle franske antikviteter og inkorporere dem i vores indretning sammen med noget nyere og moderne.

 

italiensk håndmalet keramik

 

Hvor får du din inspiration fra til lejligheden?

Hele min barndom er jeg kommet meget i Frankrig og især min far har haft stor indflydelse, da han også bruger meget af det franske i hans indretning, hvorfor det kommer helt fra barnsben af.

 
dott nature væglampe jore copenhagen dott væglampe nature

 

Er der nogle tendenser du går udenom i din indretning?

Jeg bruger ikke så mange farver på væggene, som der kan være tendens til at mange bruger nu. Der vil jeg hellere have et farvet møbel eller lignende, der kan skille sig ud fra resten.

 
 keramik jore copenhagen jore copenhagen keramik italiensk
 

 

Hvad er dit yndlingsspot i lejligheden?

Mit helt klare yndlingsspot i lejligheden er ved sofaen. Her er der vinduer rundt om, hvilket gør at man kan kigge ud på de forskellige farvet bygninger.

Jore copenhagen keramik 

Shop alle Jore Copenhagens produkter her!